Varmepaneler

Sort by
Pris
Kategorier
Farve
Material

Naturlig varme ved hjælp af infrarøde varmepaneler

De skinner som små sole og sørger for behagelig varme: Med infrarøde varmepaneler opnår man behagelige temperaturer på nul komma fem og skåner tilmed miljøet og din pengepung. Hvordan det hele fungerer, afslører vi for dig her.

Infrarøde varmepanelers funktionsmåde

Infrarøde varmepaneler virker på en hel anden måde en de almindelige gas- eller olieradiatorer. I modsætning til infrarøde varmepaneler arbejder konventionelle radiatorer nemlig med konvektion: Her opvarmes den kolde luft og fordeles herefter i rummet. Strålevarme er noget helt andet: Her omdannes energien fra strømmen til infrarøde stråler og opvarmer de genstande, som den støder på - altså fx tæpper, gulve og vægge. Derfra stråler varmen så tilbage i rummet. Den behagelige varme fra de infrarøde stråler er blandt andet kendt i lægevidenskaben, hvor deres dybdegående virkning fx bruges til afspænding af muskler eller behandling af hudsygdomme. Også inden for dyrehold har man i længere tid satset på infrarøde stråler, fx for at holde nyfødte pattegrise varme. Moderne infrarøde varmepaneler anvendes fx i glasplader eller i hybridpaneler, og bliver hængt på væggen som spejle eller billeder. De producerer naturlig varme, der føles som solstråler på huden.

Fordele ved infrarøde varmepaneler

Med hensyn til effektivitet er infrarøde varmepaneler den moderne gas- og olie radiator overlegen: Deres bølger, der opstår igennem mødet mellem elektricitet og et specielt carbonstof eller en grafitbelægning, udnytter mindst 86 procent af den energi, der står til rådighed, til produceret varme - delvist faktisk helt op til 100 procent. Der kan de konventionelle radiatorer ikke følge med: De kan kun tilbyde en effektivitetsniveau på 60 til 80 procent alt efter hvilket varmelegeme de har. Det betyder, at infrarøde varmepaneler både skåner miljøet og din pengepung! Særligt dem der bruger grøn strøm kan med god samvittighed skrue op for varmen. Og: Når de først er sat op, er der ikke særlig meget vedligeholdelse ved infrarøde varmepaneler, og det er ikke nødvendigt med en skorstensfejer for at få dem fjernet. Også allergikere har god gavn af at fyre på denne måde, da infrarøde varmepaneler ikke hvirvler støv rundt i rummet.

Hvem egner infrarøde varmepaneler sig til

Oprindeligt blev infrarøde varmepaneler brugt til at varme store haller op, da den opvarmede luft ikke bare samler sig under taget, men bliver optaget direkte af kroppe og genstande i rummet. I dag bruges infrarøde varmepaneler også i mange private lejligheder og huse. Her gælder der følgende: Jo mere fyldt et værelse er, desto bedre er varmeydelsen. Masser af møbler, helst i naturlige materialer som træ, hør eller kurveflet, samt beboerne kan optage de infrarøde bølger og afgive dem igen. På den måde hjælper de indirekte med at opvarme rummet. Særligt rum, der kun skal opvarmes kortvarigt, egner sig til at have infrarøde varmepaneler, fx badeværelset. Tænd for varmen lige efter du er stået op, og så vil fliserne lynhurtigt blive varme. Allerede efter et hurtigt bad vil dit badeværelse være så varmt, at du kan få en afslappet start på dagen. Her udfolder det infrarøde varmepanel sin fulde energisparende virkning og er centralvarme i kontinuerlig drift betydeligt overlegen. Det afhænger af din individuelle el-takst, om det kan betale sig for dig at have infrarøde varmepaneler i hele din bolig. Det anbefales at regne nøje efter. I mange tilfælde udgør de infrarøde varmepaneler et fornuftigt supplement til den bestående opvarmningsform: Når det er iskoldt udenfor, tændes der for centralvarmen, og om foråret slukkes der for den igen. Hvis dagene og nætterne nu skulle blive endnu koldere, så kan man tage de infrarøde varmepaneler i brug.

Forskellige slags infrarøde varmepaneler

Infrarøde varmepaneler er ikke kun praktiske varmekilder - de er også stilfulde pynteobjekter til dit hjem. Der findes fx flade, transportable tavlevarmepaneler, som man faktisk kan skrive på og bruge som memoboard eller whiteboard på grund af deres emaljebelægning. Der findes også varmepaneler, hvor du kan få trykt dine helt egne billedmotiver på, og de egner sig godt til stuen eller børneværelset på grund af deres farverige motiver som et element i indretningen. Simple glas- eller spejlprodukter som varmepaneler kan enten integreres i det bestående rumkoncept, eller de kan forsvinde diskret ind i væggen. De bruges især på badeværelset eller i entréen. Et alternativ til badeværelset er et specielt infrarødt varmepanel med tørrefunktion, der varmer dine håndklæder op og tørrer dem efter brug. En yderligere fordel: Det infrarøde varmepanel varmer dine gulvfliser på badeværelset op, så kolde fødder nu hører fortiden til. Desuden forebygger det duggede spejle og dannelse af skimmel på badeværelset. Herudover findes der infrarøde varmepaneler i form af varmekugler, der hænger nedad, eller fritstående, transportable varmelegemer.

Tips til at installere et infrarødt varmepanel

De forskellige modeller er forsynet med en forskellig ydeevne. Det afhænger af størrelsen og isoleringen af dit hjem, hvor mange watt du har brug for til dit infrarøde varmepanel. Det anbefales af princip, at man ikke kun udstyrer sine rum med en enkelt varmekilde med et højt watttal, men derimod at vælge flere varmelegemer med en lavere effekt. Sådan opnår du et optimalt resultat. Vær opmærksom på følgende: Varmepaneler til væggen kan kun arbejde effektivt, hvis væggene er isoleret godt udefra og er forsynet med en speciel puds og en velegnet farve indenfor. Begge dele udvikler små glassplinter, der hjælper med at reflektere den varme optimalt, der afgives. Hvis det infrarøde varmepanel skal fungere som gulvvarme, så skal der vælges en gulvbelægning, der kan trænge stråler igennem.

Infrarøde varmepaneler er energibesparende og effektive

Infrarøde varmepaneler byder på masser af fordele i forhold til konventionel opvarmning med gas eller olie. Det kan især betale sig for ejere at skifte, da investeringen i det nye udstyr betaler sig tilbage efter noget tid på grund af det lave forbrug. For lejere kan et smart placeret infrarødt varmepanel udgøre et fornuftigt supplement til den bestående opvarmningsform.